Om mig

Skabelsen af Postur

Det er helt igennem fantastisk, endelig at kunne realisere denne drøm. Drømmen om at skabe en kombineret fysio- og fodterapi klinik, hvor jeg behandler kroppen som en helhed og hver dag hjælper mennesker med at komme af med smerter og opnå bedre livskvalitet.

Portræt af Josefine Holm, fysioterapeut, med brunt hår, blå øjne, smil, grøn bluse og smykker.

Mit navn er Josefine Holm, jeg er 38 år og mor til 2 vidunderlige piger.

I 2013 blev jeg uddannet fysioterapeut og havde på dette tidspunkt, en stor trang til at gå mere i dybden med et specifikt område. Jeg husker ikke hvordan eller hvorfor, men under min jobsøgning landede jeg på en side der beskrev fodterapeuternes arbejde. Denne beskrivelse talte til mig på alle måder, jeg ville lære det hele! At lave grundige ganganalyser, undersøge og vurdere fodlidelser, bruge mine finmotoriske evner til at slibe, beskære og korrigere negle og hud, samt lave indlæg og aflastninger i alverdens materialer.

Jeg søgte ind på uddannelsen som statsautoriseret fodterapeut og brugte ventetiden på at tage en iværksætteruddannelse, så jeg var klar til at komme i gang med at skabe min mobile fysio- og fodterapi klinik.

I 1,5 år pendlede jeg i tog til Randers for at studere fodterapi, mens jeg arbejdede som fysioterapeut/massør ved Falck Healthcare. I slutningen af uddannelsen begyndte jeg at lede efter lokaler til en fodklinik, sammen med en medstuderende. Men tilbuddet om en fastansættelse ved Falck Healthcare, var svær at takke nej til. 7 år senere og en del klinikerfaring rigere, blev jeg opsagt i en massefyring, dette var et fint spring til at prøve noget nyt.

Med et åbent sind og tanken “Når man intet har at tabe, kan man lige så godt tage en chance”, derfor sprang jeg ud i det selvstændige liv, først som indlejer og siden hen skabte jeg min egen klinik - nemlig Postur! Hvor jeg har forenet min faglighed indenfor fysioterapi og fodterapi. Jeg er optaget af at skabe balance i hele kroppen, for at reducere smerter fra top til tå og skabe øget livskvalitet.

Jeg er nysgerrig på den hollistiske tankegang som er mere udtalt indenfor kinesisk medicin, derfor har jeg taget kurser i bl.a. cupping terapi og øreakupunktur, som jeg ofte kombinere mine behandlinger med. Derudover er jeg meget inspireret af osteopati som anvender mange manuelle teknikker, og har taget kurser i behandling af bækken, brystryg og nakke/kæbe mm. ved forskellige osteopater og i 2023 har jeg været på kursus i Grundlæggende Posturologi.

For at runde det hele af, vil jeg byde dig velkommen til min drømmeklinik, som har hentet inspiration fra mange forskellige terapi-former. Foruden de tidligere nævnte, fik jeg en øjenåbner på en studietur til Marseille, hvor jeg blev undersøgt og behandlet af en posturolog. Behandlingen har til hensigt at genoprette kroppens naturlige stilling/holdning ved at påvirke de toniske og fasiske muskler og dermed fjerne 80% af alle smerter. Denne behandlingstype er enormt interessant og et perfekte mix af fysioterapi, fodterapi og akupressur/akupunktur og har desuden været inspirationskilde til klinikkens navn.

Velkommen til POSTUR!