Fodterapi bruges til at behandle og forebygge forskellige lidelser og smertetilstande i foden. Fodlidelser kan være medfødte, som fx hulfod, platfod og klumpfod. De fleste smertetilstande opstår dog i løbet af livet ved bl.a. overbelastninger af foden, forkert fodtøj, dårlig hygiejne, akutte traumer eller som en senfølge til kredsløbssygdomme som diabetes.

Fodterapi er for dig, der har brug for behandling af hård hud, ligtorne, fodvorter, nedgroede negle eller dig, der bare gerne vil have friske og velplejede fødder.

Den fodterapeutiske undersøgelse består af optagelse af anamnese, hvor der spørges ind til din sygehistorie. En klinisk undersøgelse, hvor hud, negle, muskler og led vurderes.

Behandling er altid individuel og tilrettelægges ud fra de relevante fund fra undersøgelsen. Men typisk vil du få klippet og afrettet negle, beskåret hård hud, fjernet ligtorne samt modtage vejledning om fodhygiejne, øvelser og forebyggelse af fodproblemer.

Har du brug for en fodterapeut i Nibe og omegn, så kontakt mig på 30223308 eller book tid online.

Fodterapi

Priser

Første konsultation fodterapi - kr. 500,-/ 45 min.
Almindelig fodbehandling + oprettelse af patientjournal.

Første konsultation fodterapi med ekstra afsat tid - 550,-/ 60 min.

Denne vælges hvis du har problematike fødder med meget hård hud, store hælrevner, flere ligtorne eller deforme negle som kræver ekstra tid at behandle.

Almindelig fodbehandling - kr. 450,- /45 min.

Neglene klippes, afrettes og renses op, hård hud beskæres, hælrevner og ligtorne fjernes, afslutningsvis smøres fødderne ind i en plejende creme. Der gives vejledning i fodtøj og pleje af dine fødder.

Kompliceret fodbehandling - kr. 550,-/60 min.
Denne behandling vælges når du har har ekstra meget hård hud, store hælrevner, flere ligtorne eller deforme negle som kræver ekstra tid at behandle.

Delbehandling - kr. 250,-/30 min.

Et enkeltstående problem fx fjernelse af 1-2 ligtorne eller behandling af én negl.

Frysning af fodvorter - kr. 250 kr.

Prisen er for én behandling af op til 3 fodvorter. Du skal forvente omkring 4 behandlinger pr. vorte.

Luksus behandling - kr. 550,-/ 60 min.
Denne behandling vælges, hvis du foruden almindelig fodbehandling ønsker ekstra velvære til dine fødder. Behandlingen starter med et dejligt varmt fodbad og afslutningsvis får du en lækker fodmassage, hvor fødderne smørres ind i en plejende fodcreme.

Udebehandlingstillæg - kr. 100,-
Ved udebehandling inden for 10 km.